Rundvisning i DR



Tidspunkt
22-03-2014 kl. 12:00

Sted
DR Byen 

Om arrangementet
VI STARTER kl. 12.00 med en bagel menu incl. et glas vin, en vand eller en øl og selve rundvisningen starter kl. 13.00.

Du får ingen billetter, men bliver krydset af på en liste når du, I, kommer kl. 12.00

Rundvisning i DR Byen Produktionstur

En rundvisning i DR Byen Produktionsturen er et virksomhedsbesøg i Danmarks største medievirksomhed. Derfor er der heller ikke lagt en fast ruteplan for rundvisningen, som gennemføres på produktionernes præmisser.

Alle rundvisninger er med rundviser og tager ca. 75 minutter.

På rundvisningen besøger vi både radio og TV studier. Og i det omfang igangværende optagelser og prøver giver mulighed for det, kan vi måske få lov til at kigge indenfor i enten Studie 5, hvor XFactor, Husk lige Tandbørsten, Her er dit Liv og senest Mentorer produceret.

Eller ind i Studie 6, hvorfra f.eks. Debatten sendes direkte på DR2 torsdag aften. Vi kommer også forbi Hørespils studierne, hvor bl.a. Snobberne Fritz og Poul slår deres folder i Rytteriet, men hvor også Selvsving sendes fra fredag morgen på P1.Og så kigger vi ind i kontrolrum og Monteringshal.

Vi kommer helt ind i Nyhedsrummet, hvor redaktionerne til samtlige DR´s nyhedsplatforme, Radioavisen, TV-Avisen, DR2 Morgen, DR2 Dagen, DR Tekst TV og Nyheder på www.dr.dk, sidder og arbejder.

I Nyhedsrummet ligger også Studie 13, hvorfra DR2 sender timenyheder.

Du kan læse meget mere om DR Byen og arkitekturen ved at gå ind på dette link www.dr.dk, rundvisning

OBS.
Da rundvisningen foregår på flere etager bedes gangbesværede og kørestolsbrugere efter køb af billet kontakte Koncerthusets Kundecenter Rundvisninger
35 20 61 00 mandag til fredag 11.00 til 16.00.

Vi gør endvidere opmærksom på, at rundvisninger i DR Byen er et virksomhedsbesøg, hvorfor det kan forekomme, at rundvisningsholdene ikke kan få adgang til et eller flere af studierne, hvis der er optagelse.

Det er tilladt at tage billeder i DR Byen under forudsætning af ingen personer, DR medarbejdere eller DRs gæster figurerer på fotografierne.
Det er derfor ikke tilladt at fotografere i Nyhedsrummet, ej heller i Koncertsalen under prøver.

Endelig må billederne ikke gøres til genstand for kommerciel udnyttelse.

Pris
Prisgruppe Medlem Ikke-medlem Normalpris Status

Betaling
Betaling trækkes ved tilmeldingsfristens udløb.